Tandlæger i Aalborg
Hvilke behandlinger udfører en tandlæge?
Hvert år bliver der uddannet omkring 126 tandlæger. Derfor kan du altid finde en tandlæge tæt på dig i Aalborg.
Faget odontologi uddanner tandlæger igennem teori og praktisk tandlægearbejde. På tandlægestudiet lærer tandlæger blandt andet om anatomi, kemi, fysiologi og psykologi, som gør at de ved alt om tand- og mundsygdomme. Sammen med praktisk tandlægearbejde, er din tandlæger i Aalborg klare til at hjælpe dig til et flot smil.
En tandlæge kan udføre diverse opgaver såsom tandrens, fjerne huller og meget mere. Generelt skal tandlægens behandlinger sørge for at patienterne ikke får sygdomme i munden, tyggemusklen og kæbeled.
Specialtandlæger
Hvilke opgaver udfører en specialtandlæge?
En specialtandlæge bliver ofte forbundet med tandbøjler til børn, fordi det er hos specialtandlægen, at børn får at vide om de skal have tandbøjle, i løbet af folkeskolen.
En specialtandlæge kan dog også lave andre behandlinger end dette og både til børn og voksne. Herunder kan du læse mere om specialtandlæge behandlinger.
Behandlinger for børn hos specialtandlægen
Hvis en tandlæge tager en videreuddannelse, kan de blandt andet blive uddannet til at foretage tandregulering hos børn. Dette er den mest almindelige behandling for børn hos en specialtandlæge. I løbet af de yngre klasser i folkeskolen, bliver alle børn indkaldt til en almindelig tandlæge, som kan give barnet en henvisning til en specialtandlæge, hvis tandlægen mener at dette er nødvendigt.
Hvis specialtandlægen vurderer at barnet skal have rettet tænderne med en tandbøjle, bliver dette ikke gjort uden samtykke fra forældre.
Når barnet får tandbøjlen af igen, kan tænderne flytte sig igen. Derfor bliver der i mange tilfælde lavet en aftagelig støttebøjle, som sørger for at tænderne ikke flytter sig igen.
Behandlinger for voksne hos specialtandlægen
Behandlinger for voksne hos en specialtandlæge omfatter komplekse behandlinger, som en almindelig tandlæge ikke kan udføre.
Disse behandlinger omfatter blandt andet fjernelse af visdomstænder, som ligger besværligt og opbygning af knogler og tænder, hvis en patient eksempelvis har været ude for en ulykke.
For nogle år siden var det nærmest kun børn, som fik rettet deres tænder med en tandbøjle. Dette er dog ændret, hvor der er et stigende antal voksne, som også får rettet deres tænder med bøjle.
Der er dog mange voksne som ikke synes om synet af en synlig tandbøjle. Derfor er der udviklet tandbøjler, som er mindre synlige. Dette er eksempelvis en tandbøjle, som sidder på bagsiden af tænderne og en gennemsigtig tandbøjle.
Ønsker du en tandbøjle for voksen i Aalborg, kan du henvende dig til en specialtandlæge, for at høre om det er muligt for dig at få en tandbøjle, og hvilken metode er mulig for dig.
Hvilken uddannelse har en specialtandlæge?
Alle specialtandlæger er først uddannet som tandlæger, hvor de derefter tager en videreuddannelse, som giver dem titlen specialtandlæge.
Når en tandlæge ønsker en videreuddannelse, kan de vælge imellem to forskellige videreuddannelser hhv. videreuddannelsen i ortodonti, som tager 3 år og videreuddannelsen i tand-, mund- og kæbekirurgi, som tager 5 år og foregår på en godkendt sygehusafdeling.
Forudsætningen for at blive optaget på en videreuddannelse som tandlæge, er at tandlægen skal have været beskæftiget i 2 år, med praktisk-klinisk odontologi. Tandlægen skal yderligere have tilladelse til at arbejde selvstændigt.
Alt om tandplejere
Hvilke opgaver står en tandplejer for?
Tandplejere i Aalborg står for alle mindre komplekse tandbehandlinger. Ved mere komplekse behandlinger, laver tandplejeren en grund undersøgelse og videresender patienten med forundersøgelsen videre til en tandlæge. Dertil har en tandplejer også mulighed for at undervise i pleje af tænder, mund og proteser.
Når en tandplejer modtager en patient, laves en grundig undersøgelse, som omfatter undersøgelse af tænder, tandkød og den generelle mundhygiejne. For at sikre en god mundhygiejne laver tandplejeren opgaver såsom tandrensning, fjernelse af belægninger, pudsning af fyldninger & overflader, tager aftryk & fremstille gipsmodeller og påsætning & aftagelse af bøjler.
Hvad er de mest almindelig tand- og mundsygdomme?
Sundhedsstyrelsen har lavet en opgørelse over de mest hyppige tand- og mundsygdomme, som får danskere til at bestille en tid til en tandplejer eller tandlæge. Opgørelsen peger på tre tand- og mundsygdomme som også er mest almindelige hos aalborgensere, hhv. huller i tænderne, tandkødsbetændelse og paradentose.
Disse tre tand- og mundsygdomme skyldes ofte sukker, tobak, alkohol og dårlig hygiejne, eller en blanding af disse faktorer. Derudover er det lettere at få huller, tandkødsbetændelse og paradentose, hvis man har en medicinsk sygdom, eller får behandling for en psykisk lidelse.
Hvor tit skal du til tandlæge for at undgå de mest hyppige tand- og mundsygdomme? Besøg din tandlæge, som kan undersøge hvor hyppigt du har behov for et tandlægebesøg.
Tand- og mundhygiejne hos børn i forbedring
I 1972 så børne- og ungdomsplejen dagslys for første gang, som har til formål at forbedre tandsundheden hos børn og unge i hele Danmark, også i Aalborg.
Organisationen er godt på vej til at nå sit formål, hvor tandsundheden hos børn og unge i stor stil er forbedret siden 1972. Dertil ses også en stadig forbedring af tandsundheden hos børn og unge.
Tand- og mundsygdomme hos voksne
De fleste sætter stor pris på deres tænder både fordi de er funktionelle og er en del af deres udseende. Et normalt antal af tænder er 28, plus de 4 visdomstænder, dog mener WHO og Folkesundhedsvidenskaben, at et normalt antal tænder er 20 eller flere naturlige tænder.
Over de seneste år er tandløshed blandt befolkningen i Aalborg faldet markant. Eksempelvis kan det nævnes at det kun er 18% af befolkningen som er over 75 år, som er tandløse. Vi er generelt blevet meget bedre til at passe på vores tænder, derfor kan det også tænkes at tallet af tandløse, kommer til at falde yderligere over de kommende år.
Opdagelse af kræft i munden
Din tandlæge i Aalborg kan være med til at opspore forstadier af mundkræft. Din tandlæge kan derfor være med til at sikre kontrol over sygdommen, ved at se tegn på kræft tidligt. Derfor er det en god ide at gå regelmæssigt til tandlæge, sådan at tandlægen kender din mund, kan kan følge mulige ændringer.
Statistikker viser at 800 personer årligt får kræft i mund og svælg. Mundhulekræft omfatter kræft i læber, mund, tunge og gummer. Kræft i svælget omfatter kræft i halsen og ned til struben. I Danmark dør omkring 300 personer landet over, af disse former for kræft.
Sygdomme i munden kan sprede sig
Mundhulen er en del af kroppen, hvor det er videnskabeligt bevist at sygdomme i munden kan ramme andre dele af kroppen. Eksempelvis kan paradentose medføre medicinske sygdomme, som eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes og luftvejsinfektion.
Paradentose kan være svær at opdage, fordi man typisk ikke får smerter eller ubehag før ret sent i sygdomsforløbet. En tandlæge kan hjælpe med at opdage paradentose i et tidligt stadie. Der er dog nogle tegn på paradentose, som du kan være opmærksom på:
- Du kan have rødt, hævet tandkød, som også kan føles løst.
- Du kan også bløde ved tandbørstning og når du spiser.
- Dårlig ånde og en rådden smag, kan også opleves ved paradentose.
- Du kan opleve at tænderne føles løse.
- Du kan få bylder langs tandkød og imellem tænderne.
Hvilke tandlægebehandlinger er mest almindelige i Aalborg?
Tandlæger i Aalborg tilbyder mange forskellige tandlægebehandlinger, for at hjælpe borgerne med deres tand- og mundproblemer. Selvom borgerne har vidt forskellige tænder, med dertilhørende forskellige behov for behandlinger, danner der sig et mønster over de mest almindelige henvendelser hos tandlægen.
Herunder kan du blive klogere på nogle af de behandlinger, som er mest almindelige hos tandlægen.
Rodbehandlinger
Hvornår er der behov for en rodbehandling?
En rodbehandling kan blive nødvendig, når et hul i tanden ikke er blevet behandlet og har fået lov til at udvikle sig. Når der er et hul i en tand, kan dette hul bane vej igennem tandbenet og ind til selve tandnerven. Når der er hul helt ind til tandnerven, kan bakterier og bakteriernes affaldsstoffer danne betændelse i nerven. Når bakterierne og dertilhørende affaldsstoffer når at sætte sig i tandnerven, er der behov for en rodbehandling.
En betændelse i nerven kan være smertefuld og her kan den eneste måde at komme af med smerten være en rodbehandling. Rodbehandlingen forhindrer også betændelsen i at udvikle sig til en rodspidsbetændelse.
En rodbehandling kan anvendes til at fjerne en levende nerve, eller en nerve som er død eller fyldt med bakterier. Rodbehandling kan også være nødvendig hvis der før har været et dybt hul i tanden, eller når en tand har været udsat for et slag.
Hvordan ved jeg om jeg har behov for en rodbehandling?
Hvis du har betændelse i nerven, føles det selvfølgelig forskelligt fra person til person, men de fleste oplever smerter. Smerter som følge af en betændelse i nerven, kan dog både føles som smerter i nabotænderne, øret, kæbehulen. Du kan også få hovedpine ved en nervebetændelse. Dertil kan du få smerter når tanden udsættes for noget koldt eller varmt, den kan være øm og skifte farve. Det kan derfor være svært at lokalisere, hvilken tand der er betændelse i.
Hvis du har en rodspidsbetændelse, kan denne udvikle sig til en tandbyld, hvor du kan opleve smerter og feber. Det kan dog være svært at vide om det er en rodspidsbetændelse eller noget andet, når du oplever denne smerte.
Det anbefales at besøge tandlægen, selv om smerterne aftager, fordi smerterne nemt kan komme igen.
Tandkroner
Hvordan laves en tandkrone?
En tandkrone kan bruges, hvis en patient har en tand, som ikke kan reddes med en fyldning. Tandkronen kan sikre tandens overlevelse og sørge for at den ikke knækker. En tandkrone kan også anvendes til kosmetiske behandlinger, hvis patienten har en misfarvet- eller misdannet tand.
Kroner kan produceres i tre forskellige materialer, hhv. guld, porcelæn og i en blanding af metal og porcelæn. En blanding af metal og porcelæn bliver også kaldt for metalkeramik. Ud af disse fremstillings muligheder er en guldkrone mest holdbar, hvorimod en metalkrone og porcelænskrone er de materialer der ligner mest en almindelig tand.
Hvordan passer jeg på min tandkrone?
Når du har en påsat krone, skal den behandles ligesom dine andre naturlige tænder. Dette betyder tandbørstning med fluortandpasta og brug af tandtråd. Når du har fået påsat en tandkrone, vil din tandlæge også give dig gode råd til pleje af din nye tandkrone.
Hvordan påføres en krone?
Først skal din egen tand klargøres til at få påsat en tandkrone. Dette gøres ved at slibe tanden og tage et aftryk af tanden, som skal bruges når kronen skal produceres.
Efter at der er lavet et aftryk af tanden, er det vigtigt at beskytte tanden, sådan at den ikke ændres og den nye krone ikke kan bruges. I mellemtiden indtil den nye krone er klar til brug, påsættes en midlertidig krone, som typisk er lavet af plast eller metal.
Når kronen er klar til brug, hjælper en tandtekniker med at rette den til sådan at den både passer med form og farve. Den klare tand påsættes med en tynd cement.
Kan det gøre ondt at få påsat en krone?
Når du får påsat en krone hos din tandlæge i Aalborg, bruger de lokalbedøvelse, sådan at det ikke gør ondt. Du kan dog være lidt øm i tanden og tandkødet rundt om tanden i nogle få dage efter.
Tandkødsbetændelse
Hvordan opleves en tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse kan være let at få, men er også heldigvis let at komme af med. Er du i tvivl om du har tandkødsbetændelse? Tandkødsbetændelse sidder i kanten af tandkødet og du kan holde øje med følgende symptomer:
- Du kan bløde i tandkødet, som også kan være rødt og hævet.
- Du kan også have dårlig ånde og dårlig smag i munden.
- Du kan typisk se tandkødsbetændelse i tandkødsranden og mellem tænderne.
Hvordan kommer jeg af med tandkødsbetændelse?
Årsagen til tandkødsbetændelse er at bakterier ikke bliver fjernet fra tandkødet. Du kommer af med tandkødsbetændelsen ved at børste dine tænder regelmæssigt og grundigt. Dertil gør en tandtråd også sit til at bakterierne ikke får lov til at blive siddende. Din tandlæge i Aalborg kan også vejlede dig, sådan at tandkødsbetændelsen ikke får lov til at udvikle sig til en mere alvorlig mund- og tandsygdom.
Tandimplantater
Hvornår bruges tandimplantater?
Tandimplantater kan påsættes, hvis du har tabt en eller flere af dine naturlige tænder. Et tandimplantat er en rod som bliver lavet af metal og sat fast i kæbebenet, hvor der mangler en tand. Ovenpå denne rod, kan der så påsættes en krone, en bro eller en protese. Hvad der sættes ovenpå tandimplantatet afhænger af hvor mange tænder der mangler og hvad tandlægen i Aalborg mener er passende.
Hvis vi ser nærmere på selve implantatet, bliver dette lavet af titanium, fordi titanium kan vokse sammen med en levende knogle. Dette sikrer et mere holdbart resultat, som kan sætte sig godt fast i munden.
Tandimplantater har den fordel at de ikke påvirker andre tænder, fordi tænderne ved siden af hverken skal slibes eller påvirkes på nogen anden måde.
Kan jeg få et tandimplantat?
Tandlæger har sat en grænse for hvornår det er muligt at få isat et tandimplantat, som er 18 år. Grunden til at patienter under 18 år ikke kan få et tandimplantat er, at knoglen som implantatet skal sættes fast i ikke er fuldvoksen før man er 18 år.
Hvis en patient under 18 år har mistet en tand af en eller anden årsag, kan tandlægen finde en midlertidig løsning, såsom en aftagelig protese eller en bro.
Hvis du er under 18 år og mangler en tand, kan du altid henvende dig til din tandlæge, sådan at du ikke skal gå tandløs helt indtil du er 18 år.
Hvor længe holder tandimplantater?
Statistikker om tandimplantater viser at tandimplantater i undermunden, fungerer optimalt efter 10 år hos 97% af patienterne. I overmunden fungerer implantaterne optimalt hos 95% af patienterne efter 10 år.
Følgende faktorer er med til at ødelægge et tandimplantat:
- Rygning kan ødelægge dine egne tænder og dine tandimplantater.
- Implantatet kan have svært ved at sætte sig fast i en svag knogle.
- Et implantat som er for kort, kan ligeledes have svært ved at sætte sig fast.
- Dårlig mundhygiejne.
Ved at aftale kontrolbesøg med din tandlæge i Aalborg kan I tidligt opdage mulige problemer med dine tandimplantater.
Hvad sker der hvis mit tandimplantat falder ud?
Hvis dit tandimplantat falder ud, betyder dette ikke at du skal gå tandløs for evigt. Hos langt de fleste vokser hullet i kæbebenet forholdsvis hurtigt sammen igen. Hos mange patienter er det muligt at få et nyt implantat sat fast i det sammenvoksede hul, allerede efter tre måneder.
Tandrensning hos tandlægen
Hvordan laves en tandrensning?
Tandrensning er en af de behandlinger tandlægerne i Aalborg foretager allermest. Selv om du er grundig med tandrensningen og dertil bruger tandtråd, kan det være svært at få fjernet alle bakterier. En tandrensning er mere grundig end en almindelig tandbørstning og gør at du kan komme af med alle bakterier.
En tandrensningen kan både fjerne bløde belægninger og hårde belægninger, som gør det lettere for dig, at holde munden fri for bakterier efterfølgende. Tandrensningen hos tandlægen er derfor med til at forebygge mere alvorlige tand- og mundsygdomme.
Hvorfor bruge penge på en tandrensning hos tandlægen?
Det kan være svært selv at fjerne alle bakterier, som både kan gemme sig mellem tænderne og under tandkødet. Hvis disse bakterier får lov til at blive siddende kan de udvikle sig til tandsten, som har en hård og ujævn overflade. En ujævn og hård overflade giver bakterierne endnu flere steder at gemme sig.
Hvis disse bakterier ikke bliver fjernet, kan de udvikle sig til andre mere alvorlige tand- og mundsygdomme på sigt.
Økonomisk set, kan det også bedre betale sig at få lavet en tandrensning af og til, frem for at vente og muligvis få en dyrere tandlægeregning.
Hvor tit skal jeg gå til tandlægen? Dette afhænger af din mund- og tandsundhed. Hør din tandlæge i Aalborg hvor tit de anbefaler dig at besøge dem.
Hvad skal jeg vide om tandpine?
Hvad er tandpine?
Aalborgensere er generelt gode til at passe tandbørstningen og bruger også hyppigere tandtråd. Dertil er vi bedre til at besøge tandlægen og ved også hvordan kost påvirker tænderne. Til trods for dette, ved de fleste hvordan det føles at have tandpine.
Herunder bliver du klogere på de hyppigste faktorer som forårsager tandpine:
Huller i tænderne
Huller i tænderne starter i emaljen, hvor du typisk ikke mærker så meget. Du får først tandpine som følge af huller, når hullerne er nået ind til tandbenet, hvor bakterierne får lov til at genere nerverne i tanden.
Tandrodsbetændelse
En tandrodsbetændelse sker efter at et hul i tanden har giver bakterier adgang til nerven, og dræbt denne nerve. Når nerven i tanden er død, kan bakterierne sprede sig og skabe en betændelse omkring roden i tanden. En tandrodsbetændelse kan være meget smertefuld.
Tandkødsbetændelse
En tandkødsbetændelse giver sjældent en voldsom tandpine, men kan være ubehagelig.
Parodontose
Tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontose, som er en betændelse i knoglen. Hvis betændelsen får lov til at udvikle sig til en knoglebetændelse, kan du få tandpine.
Tandbyld
Hvis betændelse samles et sted, hvor betændelsen ikke har mulighed for at komme væk, dannes en tandbyld. Samlingen kan danne et tryk på selve tandkødet og tænderne, som kan give tandpine.
Tandvækst
Børn og voksne kan få ondt, når de får tænder. For voksne opleves tandpine tit, når visdomstænderne vokser. Smerten skyldes at der ikke er plads til visdomstænderne. Hvis du har ondt i forbindelse med at visdomstænderne vokser, er det en god ide at tale med tandlægen om der er plads til visdomstænderne eller om de skal fjernes.
Kan man gøre noget for at stoppe tandpine?
Tandpine vil typisk ikke forsvinde uden et besøg hos tandlægen, som kan fjerne smerten for dig. Har du haft tandpine, som er forsvundet igen, er det også en god ide at besøge tandlægen alligevel, fordi smerterne tit kan komme igen.
Har du akut behov for tandlægehjælp udenfor de almindelige åbningstider, kan du henvende dig til tandlægevagten. Har du ondt, men du har ikke en tid til tandlægen, så ring til tandlægen for at høre om der er en ledig tid hurtigst muligt. Som regel er det muligt at finde en akut tid, til dig som har smerter.