Klinikken behandler både voksne og børn. Vi tilbyder langt de fleste former for tandbehandlinger på klinikken eller i tværfagligt samarbejde med specialister udenfor huset.
Smertefri bedøvelse: Vi benytter os af en speciel form for bedøvelse kaldet “The Wand”.
Systemet tillader i mange tilfælde helt smertefri bedøvelse, samt giver mulighed for, at bedøve mindre områder end ved konventionel bedøvelse. Systemet virker ved at sprøjte meget små mængder bedøvelse, meget langsomt ind i vævet. Den lille computerenhed, som styrer det hele, ses på billedet til venstre.
Tandregulering foregår for både børn og voksne hos Helle Lindtoft i Vissenbjerg. Større kirurgiske indgreb, foregår hos Specialtandlæge Torben Thygesen i Odense.
Som noget særligt kan vi også tilbyde fuldnarkose på klinikken, dette er dog forbundet med en større udgift, da behandlingen kræver narkoselæge og sygeplejerske på klinikken under behandlingen.