Da vi spørger, om Henrik og Torsten i købsprocessen overvejede andre digitale skannere end TRIOS, er svaret et klart og tydeligt NEJ! Det er der ifølge tandlægerne flere årsager til.
Henrik forklarer, at han på et tidligere tidspunkt testede en TRIOS-skanner med nogle meget vanskelige cases: “Jeg var imponeret over den. Jeg lavede nogle prøveaftryk, hvor jeg tænkte, at hvis den kunne tage aftryk af det, kunne den tage aftryk af alt. Og det kunne den!” Og Torsten supplerer: “Vi havde hørt fra flere, at TRIOS-skanneren skulle være den mest brugervenlige. Og Yasser, som for nylig er blevet færdig med sin MSc-afhandling om netop digitalt aftryk og skanning, var enig i, at TRIOS’en var den absolut mest brugervenlige.”
“Ja, det var en stor faktor, at skanneren var pulverfri, fordi det netop gør den handy og brugervenlig”, husker Yasser.
At TRIOS bygger på et åbent filsystem, som gør, at du frit kan vælge samarbejdspartnere, giver en vigtig frihed og fleksibilitet, som tandlægerne også ser som en fordel.