Vores målsætning som tandlæge er at bevare patienternes tænder hele livet og bunder i ønsket om at opretholde et smukt, sundt og velfungerende tandsæt. Filosofien er, at det er bedre at forebygge end at helbrede sygdomme i tænder og tandkød.
Derfor er der på klinikken 4 tandplejere, der primært varetager undersøgelser, tandrensning og paradentosebehandlinger. Tandplejerne vil altid informere dig om, og instruere i korrekt renhold af tænder og tandkød, således huller, tandkødsbetændelse og paradentose forebygges.