Se også vores offentlige tandlæge-profil på Sundhed.
Vi arbejder meget med kroner i porcelæn og har ligeledes en omfattende erfaring med plastbehandling af både fortænder og kindtænder.
Vi lægger vægt på flot, kosmetisk tandpleje, hvor kvalitet og holdbarhed er i orden. Vi tilbyder alle former for tandlægearbejde: fyldninger i sølv, plast, guld og porcelæn, rodbehandlinger, forebyggende tandkøds- og parodontose-behandlinger, porcelæns- og guldkroner, hel- og delproteser,broer, bidskinner, tandudtrækninger og operative indgreb som f.eks. parodontoseoperationer og visdomtandsfjernelse.
Viser vores undersøgelser, at du har et helt særligt behandlingsbehov, har vi samarbejde med nogle af de dygtigste special-tandlæger i Aarhus.
Tryghed og sikkerhed for patienter såvel som for personale er i højsædet og vi arbejder altid efter de nyeste forskrifter og regler inden for hygiejne og arbejdsmiljø.
Aftagelige tandproteser
Aftagelige tandproteser kan være en god løsning som erstatning for flere tænder. Der kan laves delproteser og helproteser i metalskelet og acryl. Proteserne børstes 2 gange om dagen. Hvis der er dannet tandsten på protesen, kan den lægges i husholdningseddike. Efter 1-2 timer skylles protesen. Misfarvninger kan ofte fjernes ved at lægge protesen i et vaskemiddel med enzymer.