Silketand.dk er en moderne tandlægevirksomhed i Silkeborg med mange års erfaring i faget. Vores vision er at sikre, at dine tænder forbliver sunde hele livet. Af samme grund er vores metoder i høj grad baseret på langsigtede behandlingsplaner samt grundig og gensidig dialog.
Vi ønsker samtidig, at du får så behagelig en oplevelse som muligt, når du besøger vores tandlægeklinik i Silkeborg. Nok er resultater vigtige, men hvis du ikke føler dig tryg, er der ikke grundlag for et udbytterigt samarbejde. Derfor har vi blandt andet udviklet et wellness-koncept, for at skabe en tryggere og mere tillidsvækkende atmosfære i klinikken. Vi kan ligeledes tilbyde musik i høretelefoner, tempur-pude til nakken samt akupunktur for bl.a. at kunne berolige.